Spilopoasen er det bedste sted, vi kunne ønske os for vores datter. Allerede fra første uge kunne vi mærke, hvor glad og tryg hun blev (efter at have haft nogle lidt svære måneder forinden andre steder). Hun forvandlede sig hurtigt til en lille “glad spilop,” og vi kan tydeligt se, hvor godt hun er faldet til og at hun hygger sig! Diana og Per skaber en hverdag fyldt med kærlighed, omsorg og ikke mindst masser af sjov og ballade. Der er altid tid til grin, skøre påfund og små fjollerier, som gør hverdagen speciel for de små banditter. Man mærker tydeligt at Diana og Per holder af deres arbejde og deres mini-kollegaer. Som stor-dagpleje er der masse venner, hvilket har været kanon for vores pige. De har i Oasen; flere spændende “lege-stationer” i flere af husets rum, børnevenlig mad – ofte med hjemmebag – og en dejlig stor have, hvor børnene kan lege og udforske. Der tages også ofte på ture til byen, på legepladser eller for at mødes med andre dagplejere – altid med masser af spændende oplevelser for børnene. Hver dag, når vi afleverer eller henter, bliver vi mindet om, hvor glade vi er for, at vi fandt Spilopoasen. Det er præcis det sted, vi drømte om for vores pige – trygt, kærligt og fyldt med spilopper! Kærlig hilsen Mor og far til Hannah