Vi giver Per og Diana også kaldet- familien Danmark vores allerbedste anbefaling. De har passet begge vores børn – først vores ældste søn Felix, som også var så heldig at være den første i spilopoasens historie, og senere hans lillebror Viggo.
Fra første dag har Per og Diana skabt et trygt, omsorgsfuldt og hjemmeligt miljø, hvor vores børn har følt sig set, hørt og mødt præcis der, hvor de var. Det har været tydeligt, at de lægger stor vægt på nærvær, leg, og efter børnenes behov/humør på dagen hvad der skal ske.
Som forældre har vi altid følt os trygge ved at aflevere vores børn hos dem. Kommunikationen har været åben og tillidsfuld hele vejen igennem, og man føler hurtigt en tæt relation til personerne bag. Diana er aldrig bleg for en morgensludder – så er dagen startet skønt!
At Per og Diana har passet begge vores drenge gennem deres første vigtige år, siger alt om de gode oplevelser vi har haft. Vi kan på det varmeste anbefale Spilopoasen til andre forældre, der ønsker en kærlig, engageret og nærværende start for de små.